Login........ | Bestilling | Information | Profile | Email | NY Kunde | Forside | varekurv
Vis kurv
0 vare(r) i kurven  Total 0,00 DKK
Søg:
 
Information

Samhandelsbetingelser

--------------------------------------------------------------------------------

IMA data ApS. Generelle salgs- og leveringsbetingelser

Generelt
Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer fra IMA data ApS., med mindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.

Priser
Med mindre andet specifikt er angivet opgives alle priser i danske kroner og er eksklusive moms og evt. afgifter. IMA data ApS. priser fremgår af den til enhver tid gældende prisliste eller af et konkret tilbud. Vedrørende afgivne tilbud tages der forbehold for oplysninger om leveringsomkostninger, der beregnes af IMA data ApS. i henhold til vore til enhver tid gældende fragtrater eller særskilt indgået skriftlig aftale parterne imellem. Moms og evt. afgifter beregnes særskilt i.h.t. gældende lovgivning.

Betaling
Betaling skal ske senest den dato fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Såfremt en sidste rettidig betalingsdag ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved levering. Såfremt betaling sker efter forfaldsdag er IMA data ApS. berettiget til at beregne renter af den til enhver tid forfaldne saldo med 2% pr. måned indtil det forfaldne er betalt.


Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav på IMA data ApS., som ikke er skriftligt anerkendt af IMA data ApS. og har ikke ret til at tilbageholde eller modregne nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.


Kreditvurdering
IMA data ApS kan tilbyde kredit på grundlag af en konkret vurdering foretaget af et anerkendt internationalt kreditforsikringsselskab. Kreditvurderingen foretages på opfordring af køber.


Ejendomsforbehold
Køber er indforstået med at IMA data ApS. forbeholder sig ejendomsretten til alle leverede varer indtil hele købesummen incl. leveringsomkostninger samt evt. renter og omkostninger er betalt fuldt ud.

Levering
Levering sker ab lager IMA data ApS. adresse.
Levering sker for købers regning med mindre andet skriftligt er aftalt og bekræftet. Leveringsomkostningerne fremgår af IMA data ApS. til enhver tid gældende prisliste. Leveringsomkostningerne udgøres typisk af forsendelsesomkostning IMA data ApS. foretager levering hurtigst muligt efter ordreafgivelse, baseret på og i overensstemmelse med de informationer der foreligger på ordreafgivelsestidspunktet.

IMA data ApS. kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer, men vil altid bestræbe sig på rettidig levering.


Særskilte regler ved internethandel
Ved ordreafgivelse i IMA data ApS. webshop på adressen www.imadata.dk kan afvigelser i nærværende regler forekomme. Disse afvigelser vil typisk være betinget at specielle forhold i forbindelse med handel på internettet, og kan variere over tid.

Reklamationsret
IMA data ApS. overholder den til enhver tid gældende lovgivning, og yder som hovedregel 2 års reklamationsret på alle produkter, forbrugsstoffer og datomærkede produkter dog undtaget. IMA data ApS. er repræsentant for en række udenlandske producenter i Danmark, og der kan være afvigelser i de enkelte producenters bestemmelser vedrørende reklamation.

For producentspecifikke bestemmelser vedrørende reklamation og service henvises til vore RMA procedurer, der kan hentes på vor hjemmeside www.imadata.dk eller fremsendes fra vor RMA afdeling.

Returvarer
Som hovedregel tages varer ikke retur.
I særlige tilfælde kan returnering af varer/annullering af ordrer ske efter forudgående skriftlig aftale. Dette gælder kun lagervarer i uåbnet og ubeskadiget original emballage. Det skal specifikt nævnes, at varer der har været påsat klistermærker ell. lign. der nedsætter salgbarheden, ikke tages retur. Bestillingsvarer kan ikke annulleres og tages ikke retur.


For specifik arbejdsgang vedrørende returvarer henvises til vore RMA procedurer, der kan hentes på vor hjemmeside www.imadata.dk eller fremsendes fra vor RMA afdeling.

Produktinformationer og ændringer
IMA data ApS. kan ikke gøres ansvarlig for evt. fejl og ændringer i oplysninger i brochurer og andet salgsmateriale. Ligeledes fraskriver IMA data ApS. sig ethvert ansvar for fejl og ændringer i de leverede produkters funktionalitet, ligesom evt. krav desangående ikke kan gøres gældende over for IMA data ApS.
IMA data ApS. forbeholder sig ret til uden varsel at ændre produkter eller dele heraf såfremt dette sker uden funktionsmæssig ulempe for køber.

Mangler og reklamation
Såfremt en leverance fra IMA data ApS. har synlig skade eller manko skal køber straks ved modtagelsen reklamere over for fragtbæreren skriftligt eller ved påtegning af fragtbrevet. Herudover skal køber straks efter modtagelsen foretage en sådan undersøgelse af det leverede som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks herefter og senest 8 dage efter modtagelsen give IMA data ApS. skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori mangelen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget mangelen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre mangelen gældende.

IMA data ApS. kan frit vælge at afhjælpe mangelen eller foretage omlevering.

Ændringer eller indgreb i det købte uden IMA data ApS. skriftlige samtykke fritager IMA data ApS. for enhver forpligtelse. Såfremt IMA data ApS. anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen for egen regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde vare til IMA data ApS. i original emballage. IMA data ApS. forbeholder sig retten til kun at modtage den angiveligt defekte del, og ikke evt. øvrige varer leveret under samme ordre eller aftale.

Såfremt IMA data ApS. har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom omfatter serviceforpligtelsen alene de solgte produkter. IMA data ApS. forbeholder sig retten til at teste varer som angives at være defekte. Hvis IMA data ApS. efter afprøvning finder at varen ikke er fejlbehæftet og i øvrigt opfylder de af producenten oplyste specifikationer, forbeholder IMA data ApS. sig retten til at sende varen retur med en regning for udført arbejde. Først efter afsluttet afprøvning vil IMA data ApS. foretage en evt. ombytning eller kreditering. Ved en evt. ombytning ombyttes varen med et tilsvarende antal varer som er modtaget retur. Der kan ikke påregnes kreditering.

Det er af væsentlig betydning for IMA data ApS. mulighed for at gøre regres mod leverandør eller transportør at de til enhver tid gældende reklamationsbestemmelser overholdes nøje. De til enhver tid gældende reklamationsbestemmelser og procedurer samt nødvendige formularer kan hentes på vor hjemmeside www.imadata.dk eller fremsendes fra vor RMA afdeling.



Produktansvar
I det omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar gælder at IMA data ApS. kun kan gøres ansvarlig for skade forårsaget af en af IMA data ApS. leveret vare i det omfang, det kan bevises at skaden kan henføres til fejl ved det leverede eller forsømmelse. Iøvrigt henvises til bestemmelserne i den af IMA data ApS. til enhver tid tegnede produktansvarsforsikring.

Ansvarsbegrænsning
IMA data ApS. erstatningsansvar for de leverede varer er begrænset til direkte tab og IMA data ApS. hæfter ikke for drifttab, avancetab eller andre indirekte tab. Som indirekte tab regnes mistede data, følgeskader, tabt arbejdsfortjeneste samt lønomkostninger og hermed lignende omkostninger. IMA data ApS. er uden ansvar for forsinkelser eller mangler der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå.

IMA data ApS. er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld (Force Majeure):
Arbejdskonflikt eller anden omstændighed som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler eller f

IMA data glæder sig til et godt samarbejde med Dem - det er os med datatilbehør